HovsaHolbæk inviterer til vælgermøde

HovsaHolbæk syntes at politikerne skal lytte til borgerne!

Derfor har vi arrangeret et vælgermøde, hvor politikerne ikke skal love guld og grønne skove, men lytte til de problemer vi oplever i hverdagen – og fortælle hvad de vil gøre ved dem!
Borgere i hele landet føler sig svigtet af deres kommuner.
Når man står i en situation, det kan være ledighed, sygdom, sociale, personlige eller familiemæssige problemer – så er kommunen ofte mere modspiller end medspiller.
Hvordan kan vi i Holbæk kommune blive bedre til at borgere skal opfatte os som et fællesskab, hvor alle arbejder for alles bedste?
Er det nødvendigt at vi skal ligge i den tunge ende – hvorfor ikke blive den kommune der går foran?
Kom frisk og deltag i debatten på Holbæk Bibliotek d. 2 november kl. 19.00 – det bliver “spændende”!

HovsaHolbæk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *